Se demonstration

De bedste markedsføringsintegrationer, der hjælper dig med at
bygge et website på flere sprog

Markedsføringsintegrationer – som brikker i et puslespil

Verity Hartley hos LanguageWire Verity Hartley , Marketing Specialist, LanguageWire ||  Læsetid: 3 minutter

En globalt forbundet verden har brug for websites på flere sprog, der opfylder de besøgendes behov. Men det kan være en stor udfordring at bygge og administrere et website på egen hånd.

Derfor har vi undersøgt adskillige markedsføringsintegrationer, som du kan forbinde til dit website for at gøre processen nemmere.

Læs videre for at se, hvilke markedsføringsintegrationer vi anbefaler til dig, så du kan bygge et effektivt, globalt website, der opmuntrer dine besøgende til at vende tilbage igen og igen.

LanguageWire Connectors

For at bygge et website på flere sprog skal du først lokalisere dit indhold til dine målgrupper. Den bedste måde at gøre dette på er at bruge professionelle oversættere med lokal erfaring, som kan ændre din tekst til noget, der giver mening på målsproget.

LanguageWire har en række integrationer, der kan forbinde dit website med så mange sprogspecialister, som du har brug for til at få dit indhold til at stråle.

Vi kan forbinde vores platform til styring af sprog- og indholdsydelser direkte med dit CMS, DAM, PIM eller andre brugerdefinerede værktøjer, så du nemt kan få oversat indhold med et enkelt klik på en knap.

Hvis du bygger websites på flere sprog, er dette en markedsføringsintegration, du ikke bør overse, hvis du vil spare tid og penge og slå dine konkurrenter på det globale marked.

SupWiz Chatbot Support

Chatbots giver dig mulighed for at kontakte kunder, der bruger dit website, når som helst på døgnet. De giver nyttig indsigt og fungerer som et kontaktpunkt for kunder, der måske har spørgsmål, de gerne vil have svar på, mens de browser. De kan sikre, at en kunde får deres svar, før de måske vælger at gå til en konkurrents hjemmeside.

SupWiz tilbyder flersprogede chatbot-løsninger, der kan integreres med dit website og give dine besøgende hjælp på deres eget sprog. Ved at integrere en chatbot på dit website leverer du support 24/7 på deres sprog.

LanguageWire understøtter desuden SupWiz ved at levere den maskinoversættelse, som chatbotten bruger, samt uddanne bots, så de bliver bedre til at svare på ofte stillede spørgsmål.

Hotjar

Det er vigtigt at levere en god brugeroplevelse hele vejen rundt for at kunne præstere godt på søgemaskinernes resultatsider og overbevise de besøgende på dit website om at komme tilbage en anden gang.

Det kan være svært at se, hvordan en ekstern bruger kan opleve dit website, når du arbejder på det hver dag. Men Hotjar kan hjælpe dig ved at levere en adfærdsanalyse, der ser på, hvordan dit website bruges og fremhæver eventuelle problemer, som dine besøgende måtte opleve.

Du kan integrere forskellige widgets, der giver dig brugbare data, såsom varmekort, sessionsregistreringer og endda brugerundersøgelser i realtid.

Brugeroplevelsen på flersproglige websites er lige så vigtig, og adfærdsdata kan fremhæve, hvordan nogle områder af dit website måske ikke er lige så tilgængelige for alle sprogbrugere, som du troede. Du kan bruge disse data til at forbedre oversættelserne og det lokaliserede indhold, der muligvis ikke tolkes, som du mente det.

Google Analytics

Jo flere data du kan indsamle om brugerne af dit website, jo bedre kan du skræddersy dit indhold til dem. Det er utroligt vigtigt, hvis du har kunder fra hele verden.

Google Analytics er en vigtig markedsføringsintegration for ethvert website, da det tilbyder et væld af nyttige brugerdata. Disse data kan fortælle dig, hvilke lande dine besøgende kommer fra, hvilke sprog de bruger til at navigere på dit website, og hvilke enheder de bruger til at se dine websites med.

Alle disse data kan overføres til din lokaliseringsproces for at sikre, at du leverer indhold og adgangsmuligheder på alle de nødvendige sprog. Det kan også fortælle dig, om der er behov for at opbygge et nyt lokaliseret website inden for et bestemt geografisk domæne for at betjene et segment af det marked, du måske har overset.

De data, du får fra Google Analytics, er uvurderlige, og det er uden tvivl en vigtig markedsføringsintegration for ethvert website.

Markedsføringsintegrationer til dit flersproglige website

Et fremragende website på flere sprog har brug for fantastisk indhold, der er godt lokaliseret og en god kundesupport, der understøttes af dybdegående analyser af brugeroplevelsen. Det er disse markedsføringsintegrationer, som vi anbefaler, at du installerer for at bygge et succesfuldt globalt website til din virksomhed.

Hvis du gerne vil tale med en af vores eksperter om, hvordan LanguageWire kan hjælpe dig med at lokalisere dit website til flersprogede markeder, så udfyld formularen nedenfor, hvorefter vi kontakter dig snarest.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Jeres rejse mod en effektiv og strømlinet håndtering af indhold på tværs af mange sprog starter her! Fortæl os om jeres behov, så skræddersyr vi den perfekte løsning til din virksomhed.