Se demonstration

Sikkerhedsproblemer ved maskinoversættelse

Kimberley Stephens

Forfatter: Jesper Lehrmann
Product Director, LanguageWire
LinkedIn

Maskinoversættelse sikkerhed

Maskinoversættelse sikkerhed.

Overvejer du maskinoversættelse? Det gør mange mennesker. Gratis oversættelsesværktøjer med stadig mere sofistikeret maskinoversættelsesteknologi< rel="noopener noreferrer"a href="https://slator.com/technology/google-facebook-amazon-neural-machine-translation-just-had-its-busiest-month-ever/" target="_blank">i bliver mere og mere populære – og det gælder også for erhvervsmæssige oversættelser. Virksomhederne har indset, at man er nødt til at tale flere sprog for at nå ud til en stor, global målgruppe. Vi har diskuteret det stigende omfang af flersproget indhold, og hvordan det udspiller sig på nettet, med LanguageWire og som et led i de seneste oversættelsestendenser.

Hvis behovet for indhold til flere sprog stadig stiger, vil maskinoversættelse grundet lav pris og hurtig ekspeditionstid til fulde opfylde dette behov. Ifølge Common Sense Advisory er redigering af maskinoversættelse rent faktisk den tredje største sprogtjeneste i 2017 lige efter oversættelse og lokal tolkning. Men med flere brud på datasikkerheden i populære virksomheder og indførelsen af GDPR, er man nødt til at spørge: Hvor sikker er maskinoversættelse egentlig?

Afhængigt af hvilke værktøjer man bruger, kan maskinoversættelse enten være en god måde at reducere sikkerhedsrisici på eller en sikkerhedsmæssig katastrofe. 

Når maskinoversættelse kan øge sikkerheden

Ifølge en undersøgelse foretaget af IBM i 2017 oplever virksomhederne større brud på datasikkerheden, mens de gennemsnitlige omkostninger ved et brud på datasikkerheden globalt er faldet med 10 % til 3,62 mio. USD. Det gennemsnitlige antal brud på datasikkerheden steg 1,8 % til mere end 24.000 registrerede tilfælde. Det er dyrt at miste data. 

Brug af maskinoversættelse til at automatisere oversættelse af følsomt indhold, såsom fortrolige dokumenter, kan hjælpe dig med at forbedre sikkerheden og undgå disse omkostninger. En mere automatiseret oversættelsesproces giver færre berøringspunkter og kortere transittider, hvor data kan stjæles. Det betyder også, at færre mennesker vil få adgang til data, der kan være tophemmelige. Faktisk er simple fejl fra medarbejdernes side som at åbne vedhæftede filer eller klikke på links fra cyberangribere nogle af de mest almindelige måder, hvorpå virksomheder mister værdifulde data. 

Kilde: IBM X-Force Threat Intelligence Index 2018

Maskinoversættelsesteknologien styrer adgangen til indholdet, og automatiserede processer reducerer den menneskeskabte sårbarhed. Men denne type beskyttet maskinoversættelse kræver en dedikeret og sikker teknologi. Og ikke for at sætte en kæp i hjulet, men det er ikke lige det, gratis online oversættelsesværktøjer tilbyder.

Sikkerhedsrisikoen ved gratis online oversættelse

Vi har alle hørt det før: "Intet er gratis." Det gælder også den gratis online maskinoversættelse. De fleste af os har hørt om medarbejderne hos den norske oliegigant Statoil, der opdagede, at fortrolige dokumenter, der oprindeligt var blevet oversat ved hjælp af Translate.com, nu var tilgængelige for alle, der foretog en simpel Google-søgning. 

Nogle virksomheder er meget opmærksomme på de sikkerhedsproblemer, der er forbundet med maskinoversættelse såsom Oslo Stock Exchange, som har blokeret adgangen til Google Translate og Translate.com. Andre virksomheder gennemfører lignende praksis eller har strenge retningslinjer for medarbejderes brug af gratis maskinoversættelse for at undgå lignende sikkerhedsproblemer.

Et datasikkerhedsbrud som det hos Statoil understreger behovet for sikre oversættelsesløsninger. Men hvilke muligheder har virksomhederne, når arbejdet hober sig op, og oversættelsen skulle have været klar i går?

Sikker maskinoversættelse når som helst

En række virksomheder, herunder os her hos LanguageWire, tilbyder billige alternativer til gratis online maskinoversættelse. Virksomhederne kan bibeholde effektiviteten og besparelserne ved maskinoversættelse og samtidig sikre, at deres data ikke ender i en tilfældig Google-søgning.

En meget sikker løsning er en lokal maskinoversættelsesenhed, der kører på virksomhedens netværk, så der ikke overføres data uden for virksomheden. En anden sikker mulighed er cloud-baseret maskinoversættelse, som hver enkelt virksomhed kan benytte med sikker, krypteret datakommunikation. 

Når man forsøger sig med maskinoversættelse, er det en god ide at finde virksomheder med en ISO27001 certificering. Denne internationale standard har processer til håndtering af følsomme oplysninger og garantier for, at der findes en proces til at løse problemet, hvis data går tabt. 

Gratis whitepaper: Optimer indholdsworkflows med maskinoversættelse.

Synes du, det er svært at skabe mere indhold på flere sprog, på kortere tid og til en lavere pris? Læs denne praktiske guide til, hvordan du strømliner dine indholdsworkflows med neural maskinoversættelse.

De vigtigste råd

Vores generelle råd er at undgå at bruge gratis maskinoversættelsestjenester til virksomhedens dokumenter eller kontrakter. De oplysninger, du indsætter i et system som Google Translate, bliver liggende på en server et eller andet sted i verden, og du har ikke længere kontrol over dem. Alle virksomheder har brug for at bevare kontrollen over deres oplysninger, og internettet gør det lidt vanskeligt.

Det bør være en prioritet at træffe foranstaltninger for at sikre dine virksomhedsoplysninger og dermed undgå, at en harmløs oversættelse bliver årsagen til en kritisk datalækage. Så næste gang du er fristet til at bruge en gratis maskinoversættelse, bør du tænke på sikkerheden og huske, at intet er gratis.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Jeres rejse mod en effektiv og strømlinet håndtering af indhold på tværs af mange sprog starter her! Fortæl os om jeres behov, så skræddersyr vi den perfekte løsning til din virksomhed.