Se demonstration


Turisme og 
 oversættelse

Turismens sprog – mere end oversættelse

Hvis du ikke mener, at turisme er vigtigt, så overvej følgende: 1 ud af 11 jobs i verden er relateret til rejser og turisme, og branchen bidrager med hele 9,8 % af verdens BNP. I det ligger både mange muligheder og faldgruber. I modsætning til mange andre brancher er turismebranchen at finde i næsten alle afkroge af verden og på næsten alle tænkelig sprog. Alt imens verden fortsætter i en retning, der både kan betegnes som "forbundet" og "løsrevet", står turismevirksomheder over for massive udfordringer med at nå ud til deres målgruppe. Og det er noget, der kun kan opnås med hjælp fra eksperter inden for turisme, da de kan hjælpe med udvide virksomhedernes sprogkompetencer.

Turisme frem til 2030 ifølge UNWTO

Mulighederne for vækst inden for turisme er betydelige. Kilde: UNWTO.

En af faktorerne bag en succesrig virksomhed er evnen til at være der, hvor kunderne er. Det betyder, at du skal kunne tale det rigtige sprog: deres sprog. I tidens løb er vi blevet stadig mere afhængige af engelsk. Det engelske sprog er en universel løsning, der skaber grobund for kommunikation, særligt mellem turister og lokale indbyggere. Men efterhånden som vores umættelige behov for smartphones, internettet og ny teknologi vokser, vokser også vores ønske om at kunne kommunikere på vores eget sprog. Undersøgelser viser, at 72,1 % af forbrugerne bruger det meste eller al deres internettid på websites på deres egne sprog. Vidste du, at kun 4 ud af de 10 lande med indbyggere, der rejser udenlands, har engelsk som deres modersmål? Alene dette giver os masser af grunde til at investere i oversættelsesydelser.

Udgiftsniveau inden for international turisme

Hvem bruger flest penge i international turisme. Kilde: UNWTO.

Turisme og oversættelse

Det kan være vanskeligt nok at sælge et turismeprodukt eller -ydelse på dit eget sprog. Og det bliver selvsagt ikke mindre kompliceret, når du forsøger at sælge produkter og ydelser på et fremmed sprog. Typisk kan branchen kun tilbyde ord, billeder og videoer af produktet, før forbrugeren tager sin beslutning om at købe, så det er vigtigt, at de elementer rammer helt rigtigt. Derfor skal det sprog, du bruger, kunne både overtale, tillokke og forføre din målgruppe, så du kan forvandle dem fra mulige kunder til faktiske kunder.

"Oversættelse i turismebranchen kræver en høj grad af tværkulturel kommunikation"

Mange turismevirksomheder gør et fremragende stykke arbejde med at skabe attraktivt indhold, der skaber udveksling med målgruppen, men der opstår ofte problemer, når de forsøger at oversætte indholdet. Det skyldes, at oversættelse inden for turismeerhvervet kræver en høj grad af tværkulturel kommunikation. Med Mirella Agornis ord er oversætterens rolle at formidle indholdet og at "gøre det tilgængeligt for en turist, der i sagens natur er anden person end den, den oprindelige tekst var rettet mod".

Lokalisering er nøglen

Det er her lokaliseringsprocessen kommer ind i billedet. Lokalisering udgør skridtet videre fra oversættelse og er en proces, hvor dit indhold gennemgår en kulturel tilpasning, så det matcher et givent sprog og en given målgruppe. Lokalisering består af en række forskellige tilpasninger, der sikrer, at dit indhold markedsføres på den rigtige måde til et globalt publikum. Tilpasningerne kan bestå af alt fra:

  • Justering af grafisk materiale, f.eks. ændring af farver, fonte og billeder.
  • Ændring af design og layout, så det tilpasses nye sprog. Arabisk læses f.eks. fra højre mod venstre, mens andre sprog kræver mere plads.
  • Tilpasning til forskellige lokale krav, f.eks. valutaer, målangivelser, datoer, adresser og telefonnumre.
  • Adskillige andre tilpasninger, der former dit indhold, så det henvender sig til din målgruppe, f.eks. tyske hipstere, tyrkiske læger, australske erhvervsturister og tusindvis af andre undersegmenter.

Tilpasningerne, store som små, spiller en vigtig rolle i tilblivelsen af værdifuldt indhold til flere sprog. Og vigtigheden af det må ikke undervurderes. Virksomheder, der gør brug af lokalisering, skiller sig ud fra mængden og gør sig til "game changers" på deres respektive markeder. Når du gør brug af lokalisering, viser du, at du taler læserens sprog. Det viser dem, hvem du er, og hvordan du gerne vil opfattes, samtidig med at du fastholder og endda styrker dit brand. Det lokaliserede indhold er slutproduktet, men hvordan du når derhen rent sprogligt, afhænger helt og holdent af de oversættelsesteknikker, du vælger.

Kreativ oversættelse

En vigtig sprogydelse, der medvirker til at skabe kvalitetsindhold til flere sprog, er kreativ oversættelse. Det er en form for oversættelse, hvor du får mulighed for at standse op og reflektere over betydningen af dit budskab. Og det er en mulighed for at overveje, tilpasse, ændre eller helt omskrive teksten. Det er en proces, hvori målsprogets grammatik og nuancer bruges som udgangspunkt for et kulturelt tilpasset budskab. Den primære forskel fra en almindelig oversættelse ligger i, at oversætteren har større kreativ frihed til at bearbejde teksten, så den tilpasses målsproget.

Det gør lokalisering til et perfekt match for turismebranchen. En undersøgelse foretaget blandt 53,000 internationale turister konkluderede, at den primære faktor bag onlinekøb af en ferie er den "begejstring, turister føler, når de køber deres ferie". Og brugen af et følelsesbetonet og kreativt sprog på dit modersmål er nøglen til succes i en verden, der bliver mere og mere sammenhængende.

Kreativ oversættelse

En kreativ oversætter forvandler din tekst til en effektiv, fængende copy til dine lokale markeder baseret på din briefing og din kildetekst.

Hvad lokaliserer man?

I den perfekte verden er alt personligt, og alt indhold online er designet specifikt til dig, dit sprog, den måde, du bruger internettet på og dine værdier og interesser. Men sådan er virkeligheden selvfølgelig ikke. Som markedsføringsfolk gør vi vores bedste for at skabe smallere og mere definerede grupper af mennesker, så vi når vores mål om individuel markedsføring. Men da du har begrænset tid og begrænsede ressourcer, ved vi godt, at det ikke altid er muligt at lokalisere alt indhold.

Så hvis du ikke er klar over, hvad du skal lokalisere eller kun lige har startet lokaliseringsprocessen, kan vi give dig et grundlæggende overblik over de primære kanaler i turismebranchen, der kan drage fordel af lokalisering.

Dit website

Et website udgør som regel kernen i din og din virksomheds identitet. Hvis en turismevirksomhed gerne vil opfattes som en flersproglig organisation, er det nødvendigt, at deres website også afspejler det. Som vi allerede ved, bruger 72,1 % af alle forbrugere det meste eller al deres internettid på websites på deres eget sprog. Et website, der kun er på engelsk og et enkelt lokalt sprog, indskrænker derfor din rækkevidde betydeligt.

Tag virksomheden Destination Management som et eksempel. Det er en virksomhed, der roser sig af de sprog, den tilbyder. Her er der flersproglige medarbejdere, der sikrer problemfri driftssupport uden nogen form for sproglige barrierer. Nedenfor kan du læse en uddrag fra en ekspert fra Destination Management, der sætter fokus på sproget:

"Vores team består af medarbejdere med en mangfoldig kulturel baggrund samt lokale medarbejdere, hvilket både giver os en tydelig forståelse for vores kunders behov og ønsker samt den bedste regionale indsigt. Der tales engelsk, spansk, portugisisk, fransk, italiensk, tyrkisk, tysk, norsk, dansk, svensk, finsk, russisk, indonesisk og malaj blandt vores medarbejdere".
Borealis Destination Management, hentet 17. februar 2017.

Demografiske karakteristika for B2B-købere

Halvdelen af alle B2B-købere er millennials. Kilde: Think with Google.

Desværre har denne virksomhed og mange andre kun websites, der er tilgængelige på engelsk. En nylig undersøgelse foretaget af Google viste, at 89 % af B2B-researchere bruger internettet, når de undersøger B2B-processen. Og da Destination Management og andre turismevirksomheder falder ind under B2B-kategorien, giver det os et fantastisk incitament til at sikre, at din virksomhed gør sit bedste for at øge sin eksponering online. Derudover kan lokalisering af flere sprog på dit website forbedre din SEO og øge dine muligheder for at blive set i den store mængde af til stadighed mere ustrukturerede søgeresultater.

Dine sociale mediekanaler

Sociale platforme er turismebranchens guldæg. Det besnærende ved sociale medier ligger i muligheden for at nå ud til turister eller kunder over hele verden til en overkommelig pris. Det udbygger dit brands tilstedeværelse og sælger i sidste ende flere produkter og ydelser. Og i takt med at de sociale mediers rolle i vores rejseliv stiger, bør det ikke komme som et chok for nogen, at det er vigtigt at gøre deleligt indhold tilgængeligt på flere sprog.

Så hvordan "vinder" du på de sociale medier? Det typiske svar er, at det handler om at skabe udveksling med kunderne. Men det er en stadig vanskeligere opgave for turismevirksomhederne at skabe udveksling med kunderne. En måde, du kan gøre din virksomhed tilgængelig på, er ved at gøre brug af flere sprog. Det giver forbrugerne mulighed for at engagere sig på et sprog, de føler sig godt tilpas med.

Og hvis du bruger flere sprog på dine sociale medieplatforme, får du også muligheden for øge dit brugergenerede indhold (også kaldet UGC) fra turister, der engagerer sig. UGC er ekstremt værdifuldt onlineindhold, hvilket underbygges af adskillige undersøgelser om effekten af UGC i turisters beslutningsproces (f.eks. Munar, A.M. og Jacobsen, J.K.S., 2014. Motivations for sharing tourism experiences through social media. Tourism management, 43, s.46–54).

Bjerge

Hvem ville ikke gerne være sammen med en ven her?

Din blog

I takt med at blogging er ved at komme på mode igen, ser flere og flere i lederstillinger på, hvordan de kan bruge det som strategi til tiltrække flere kunder. Hvis dit brand allerede har en blog, forstår du vigtigheden af sprog og hvordan kvalitetsindhold sikrer, at bloggen er god (og omvendt selvfølgelig). Maskinoversættelse af en blog fungerer bare ikke, da man i bedste fald kun får en nogenlunde forståelig tekst, der på ingen måder matcher en professionel blog. Der er situationer, hvor maskinoversættelse giver mening, men det gælder ikke indhold, der skal være kreativt og udstråle kvalitet. På den anden side kan en blog på blot et enkelt sprog næsten være lige så slemt, selvom det selvfølgelig er bedre end at bruge maskinoversættelse. Ideelt bør du bruge modersmålsoversættere, der kan skabe nyt indhold til deres respektive områder. Hvis det ikke er muligt, kan du lade kreative oversættere tilpasse dit indhold og bruge korrektur og validering som ekstra trin i kvalitetskontrollen.

Dit operationelle indhold

Selvom oversættelsen af dit operationelle indhold ikke kræver den store opfindsomhed, overses det ofte. Sådanne oversættelser kan være alt fra oversættelse af skilte, menuer, brochurer, rejseplaner, kontrakter og andre typer lokale tekster. Fordelene ved at implementere denne strategi er bl.a. at du kan udvide din kundebase, forhindre kundeforvirring, øge din omsætning og sikre, at forbrugerne vælger din virksomhed frem for dine konkurrenters. Derudover fremhæver brugen af flere sprog lokalt din professionalisme og den respekt, du har for dine kunder.

Dårlig oversættelse af sikkerhedsskilt

Undgå at blive synonym med dårlig oversættelse

Blot begyndelsen

Dette er blot en introduktion til vigtigheden af oversættelse og lokalisering i turismebranchen. Nu bør det stå klart, hvor altafgørende det er, at du taler dine kunders sprog. Og ligeledes hvordan en smule lokalisering kan bidrage markant til stabil vækst for virksomheder, der opererer på et meget konkurrencepræget område. Hvis du gerne vil have mere dybdegående information om kommunikation i turismebranchen, anbefaler jeg, at du ser nærmere på denne artikel af Mirella Agorni