Sådan har COVID-19-pandemien ændret sproget

Udbruddet af coronavirus har skabt grobund for nye ord og udtryk.

Sproget udvikler sig og tilpasser sig en ny virkelighed og forandrede omstændigheder. Og COVID-19-udbruddet har da heller ikke været en undtagelse. Siden udbruddets første dag har vi set, hvordan nyopfundne ord blev brugt på tværs af sociale medier, i memes og endda i mainstreammedierne.

I løbet af de sidste 20 år har jeg arbejdet indgående med sprog, og i min rolle som lingvist hos LanguageWire er jeg i kontakt med sprog hver dag både som korrekturlæser  og som terminolog for vores store kunder.

I 2020 har pandemiens indvirkning på samfundet og sproget været tydeligt at se i Spanien, mit hjemland, og hvor jeg arbejder.

I vores Linguistics-afdeling har vi taget et kig på de forskellige faktorer, der påvirker sproget, bl.a. sociale, kulturelle og politiske påvirkninger. Udbruddet af coronavirus og de nye ord og udtryk, det har affødt, vil helt sikkert blive undersøgt af lingvister over hele verden i mange år fremover.

En interessant diskussion som følge af pandemien er de forskellige fortolkninger af udtrykkene "social afstand" og "fysisk afstand".

Men før vi går dybere ned i nuancerne i "afstand", så lad os se på, hvorfor sproget ændrer sig, og hvordan det påvirker kommunikationen i ekstraordinære tider som en global pandemi.

Fra idiolekt til neologisme

Sprog fungerer som en levende organisme og udvikler sig over tid, hvor det tilpasser sig en ny virkelighed og forandrede omstændigheder. Vi føjer konstant nye ord og udtryk til det talte sprog – det kaldes også for neologismer.

Enhver ændring i et sprog går gennem to faser - skabelse af det nye ord eller udtryk og derefter formidlingen. Brug og forandring er to sider af samme sag. De, der taler sproget, ændrer det, mens de bruger det, selvom det ikke altid er tilsigtet.

Oxford Dictionary definerer udtrykket idiolekt som "talevaner, der er særegne for en bestemt person". En enkelt bruger anvender et ord eller et udtryk på en ny måde (idiolekt), hvorefter han eller hun videreformidler det nye ord.

Der er flere måder, som sådanne nye ord og udtryk kan deles på, f.eks. i nyhedshistorier, i blogindlæg, i videoer eller i et opslag på sociale medier. Det fører så til, at andre talere bruger det samme ord (neologisme).

Sådan udvikler ord sig: En kort historie

I 218 f.Kr. bragte romerne latin til Den Iberiske Halvø, hvor det talte sprog helt naturligt og gradvist tog en anden retning. Vi har skriftlige beviser på, at sproget allerede i det 9. århundrede havde taget en helt anden form – det romanske sprog, der nu kendes som castiliansk spansk.

Og det var kun begyndelsen på en fantastisk rejse, der forvandlede sproget. Ændringerne udsprang af menneskets udvikling og globale begivenheder. Gennem flere århundreder hang nogle af de nye ord eller neologismer fast, mens andre forsvandt.

Der er øjeblikke i historien, hvor mange nye ord føjes til et sprog. Forestil dig de spanske skibe, der bragte nye produkter, planter og dyr fra Amerika i det 15. århundrede. Spanierne begyndte at spise tomates (tomater), patatas (kartofler), judías (bønner), pavo (kalkun) og chokolade, og disse ord blev en del af det spanske ordforråd og kultur.

Chokolade er endda blevet en del af vores daglige kost – for nogle af os i hvert fald.

Nye ord under COVID-19-pandemien

Globaliseringen og indførelsen af neologismer er accelereret i de senere år, efterhånden som teknologien har udviklet sig hurtigere end nogensinde før.

Vi kommunikerer og skaber mere indhold end nogensinde før, og vores nyopfundne ord og udtryk kan nå et globalt publikum takket være internettet og sociale medier.

COVID-19-udbruddet har resulteret i, at mange nye ord og udtryk anvendes – sammen med mindre almindelige ord, der allerede eksisterede – og spredes næsten lige så hurtigt som virussen.

Nogle allerede eksisterende ord og udtryk er blevet hverdagskost under udbruddet. Her kan du se nogle engelske og danske eksempler: