Arbejder du med et Sitecore-website på flere sprog? Sæt turbo på oversættelsesprocessen med en LanguageWire connector! Hvis du aldrig har hørt om vores connectorer før, fungerer de som et automatisk link mellem dit CMS-system og vores sprogplatform. Med integreret oversættelse kan du bestille oversættelser fra vores globale netværk af sprogeksperter direkte fra Sitecore – det vil spare dig for masser af tid, forenkle arbejdsgangene i forbindelse med oprettelse af indhold, frigive ressourcer og reducere mængden af fejl.
Behov for lokaliseret indhold
Vi er med – behovet for lokaliseret indhold eksploderer. Analyser viser, at 84 % af kunderne er mere tilbøjelige til at købe et produkt når der er produktinformationer tilgængelige på deres eget sprog (Localization Matters (2014). Common Sense Advisory). Men budgetterne er stramme, og den velkendte udfordring "do more with less" opstår. Og det er her, vi kommer ind i billedet med vores udvikling af en effektiv oversættelsesteknologi, der hjælper moderne virksomheder med at nå ud til flere kunder på globalt plan.
Spar tid
Kerneværdien i en LanguageWire Sitecore Connector er, hvor meget den forenkler oversættelsesprocessen – gennem automatisering af tidligere manuelt arbejde. En connector eliminerer behovet for at holde styr på flere filer, spore redigeringer via e-mail og det frygtede tidsforbrug på copy-/paste-arbejde.
For eksempel kan du i forbindelse med oversættelse af et nyt website med 100 sider til fem sprog spare imponerende 10.000 minutter. Det svarer til mere end en måneds arbejde eller 167 timer. Det giver tid til 41 runder golf, 79 fodboldkampe, 7 flyrejser fra Storbritannien til New Zealand eller til at lære et nyt sprog fra bunden til basisniveau!
Brugervenlig og robust
Den nye Sitecore Connector sparer dig ikke kun for tid i oversættelsesprocessen, men er også meget enkel at implementere. Den leveres som en softwareopdateringspakke og tager kun 15 minutter at installere. Vi konfigurerer derefter connectoren til jeres virksomhedsbehov og opretter procedurer og brugerrettigheder, der giver jer maksimalt udbytte af connectoren. Med minimal oplæring vil Content Managers kunne bestille oversættelser direkte fra Sitecore-brugergrænsefladen, reducere publiceringstiden og hjælpe jer med at skalere til globalt plan på tværs af alle markeder.
Vi har også sikret, at vores connectorer er teknisk robuste. Denne fokus på stabilitet og fejlhåndtering betyder, at kommunikation ikke går tabt, hvis der opstår netværksafbrydelser.
Her er en oversigt over nogle af de største fordele, I kan opnå med integreret oversættelse og automatisering:
- Optimer virksomhedens time-to-market
- Enklere arbejdsgange ved oversættelse
- Eliminering af copy-/paste-fejl
- Frigørelse af ressourcer og reduktion af omkostninger
- Centralisering af oversættelser og stærkere overblik
Tid til infografik
Der er meget at skulle forholde sig til, når vi taler om styrken ved integration af oversættelser. Derfor har vi gjort det hele nemmere for dig med denne praktiske infografik, der viser, hvilke fordele I opnår med en LanguageWire Sitecore Connector.
Interesseret?
Klar til at sætte turbo på virksomhedens oversættelsesproces? Så er du mere end velkommen til at kontakte os via onlineformularen på Sitecore Connector-siden. Vi giver meget gerne en live demonstration af vores integrationsteknologi og besvarer alle spørgsmål, du måtte have.