Vi har lanceret 4 nye integrationer, der gør det nemmere for dig at bestille, administrere og publicere dine oversættelsesprojekter uden at skulle bruge andre værktøjer end dem, du allerede bruger og kender.
Det glæder os at kunne præsentere 4 nye connectors med Sitecore, Amplience, Marketo og Contentstack, som automatisk fører oversættelser ind og ud af LanguageWire-platformen. Det gør det nu endnu nemmere at lokalisere dit indhold til en global målgruppe.
Sitecore XM Cloud, Amplience, Marketo og Contentstack er værktøjer, som marketingteams bruger til at nå ud til deres kunder via kanaler som f.eks. stærke websites, effektive e-mail-kampagner og personaliserede shoppingoplevelser.
Nu kan du forbinde disse værktøjer direkte til din LanguageWire-konto, så du skal bruge mindre tid på at skifte mellem systemer og manuelt behandle dine oversættelsesprojekter. Med få klik får du let adgang til professionelle oversættelsesydelser.
Hvad kan du gøre med disse nye integrationer?
Forenkle komplekse oversættelsesworkflows
• Sig farvel til uendelige regneark med oversættelser: Konsolidér data, og reducér kompleksiteten med centraliseret styring.
• Strømlin processerne: Spar tid og omkostninger ved at automatisere manuelle processer.
• Benyt AI til lokalisering: Udnyt styrken i AI til at løfte din lokaliseringsstrategi.
Øge effektivitet og omkostningsbesparelser
• Reducér menneskelige fejl: Automatiserede workflows betyder færre fejl og hurtigere ekspeditionstider.
• Hurtigere projektafslutning: Bliv mere agil og effektiv, og skalér nemt dine aktiviteter, så de matcher virksomhedens vækst.
• Reducér driftsudgifter: Benyt oversættelseshukommelser til at genbruge tidligere oversættelser, så du sparer tid og penge.
Bruge en virksomhedsklar løsning
• Skalérbar: Vores connectors er designet til at vokse med din virksomhed og understøtter stordrift.
• Robust og sikker: Bygget til at opfylde kravene fra kunder på virksomhedsniveau.
• Minimér involvering fra IT: Reducér behovet for IT-support med brugervenlige, veldokumenterede integrationer.